RAL 5021 Wasserblau

Vandblå adskiller sig fra sin nabo Turkisblå først og fremmest ved det, der mangler: den mættede grønne, som lader hin tone lyse. Her bliver der mere blå, mere dybde, et strejf af tilbageholdenhed. Tonen virker som vand under overskyet himmel, klar, men ikke skarp. Det er en blå, der ikke vil falde i øjnene og netop derved bliver.

På store flader som køkkenfronter eller døre udfolder Vandblå en stille tilstedeværelse. Den tager ikke noget fra et rum, men giver det en rolig dybde uden at gøre det mørkt. Ved meget dagslys virker den frisk og klar, næsten som en sommerhimmel over åbent vand. Falder der mindre lys ind, trækker tonen sig sammen, bliver tættere og går i retning af petrol, hvilket giver rum uden store vinduer en vis tryghed.

Til lyse træsorter som eg eller ask finder Vandblå let en balance, træet bringer varme, tonen tilføjer kølighed. Messing og børstet metal sætter små lyspunkter uden at overstråle tonen. Ved sten viser nærheden til vand sig særligt tydeligt, lys kalksten eller marmor lader den ånde. Tekstiler i hør eller ufarvet bomuld optager tonens ro uden at konkurrere med den.

RAL 6004 Blågrøn ligger et trin dybere og overtager gerne skyggens rolle, for eksempel i soklen eller i en tilbagetrukket niche. RAL 9016 Trafikhvid bringer den nødvendige klarhed tilbage og lader Vandblå virke lettere. RAL 7016 Antracitgrå sætter ved greb og sokler en rolig, mørk ramme, der giver fladen kontur. Køkkenfronter og møbler er det område, som denne tone oftest vælges til, efterfulgt af fliser i badeværelset.

I sammenligning med RAL 5018 Turkisblå forbliver Vandblå mere afdæmpet, turkisen bærer mere grøn og lyser stærkere. RAL 6033 Mintturkis er lysere og venligere, næsten pastelagtig, mens Vandblå forbliver mere jordnær og sat. RAL 6000 Patinegrøn forlader endelig den blå helt og vandrer over i den afdæmpede grønne, tættere på mos end på vand. Den, der vil beholde den blås kølighed uden at glide over i turkis, finder i Vandblå rækkens roligste punkt.