RAL 5018 Türkisblau

Turkisblå er en blå tone med tydelig grøn andel, mellemlys og kraftig, uden nogensinde at tippe over i det pastelagtige. Den ligger præcis mellem kølig blå og mættet grøn og bærer begge stemninger i sig. På en flade virker den ikke høj, men klar og vågen, som vand, der reflekterer lys. Den har karakter uden at trænge sig på.

På større flader som en køkkenfront viser tonen sig som et roligt blikfang, der straks strukturerer et rum uden at gøre det mindre. Ved meget dagslys træder den grønne andel frem, og tonen virker frisk, næsten maritim. I dæmpet lys rykker den tættere på en dyb petrol og får mere vægt og ro. Sådan ændrer et rums stemning sig med tidspunktet på dagen, uden at tonen mister sin karakter.

Turkisblå passer godt til lyse træsorter som eg eller ask, der jorder dens friskhed. Til messing opstår en varm kontrast, til børstet rustfrit stål en klar, moderne linje. På hvid marmor eller lys terrazzo virker tonen som en farveklat fra havet, og i hør- eller bomuldstekstiler tager den sin kølighed lidt tilbage. Sten og tekstil giver den den ro, som den ikke altid har som ren flade.

Sat et trin dybere supplerer Blågrøn tonen som en mørk skygge, for eksempel til sokler eller nederste elementer. Trafikhvid er den hvide, der oftest vælges til den, den holder fladen lys og lader Turkisblå ånde. Antracitgrå overtager ved greb eller sokler rollen som den rolige modpol og forhindrer, at tonen virker for sød.

Vandblå ligger tættere på ren blå og virker køligere og mere distanceret. Mintturkis er lysere og lader mere grøn slippe igennem, hvorved den fremstår lettere og friskere. Patinegrøn flytter endelig balancen helt over mod det grønne og bringer en mere jordnær, dæmpet tone ind. Turkisblå står mellem disse tre og holder midten af klarhed og dybde.