RAL 7031 Blaugrau

Blågrå bærer to ord i sig, og begge skal tages bogstaveligt. Det er en grå, der ikke vil forblive neutral, men tipper over mod den kølige side, ligesom en sten, der har ligget længe i vand, eller en himmel lige før regnen. Ikke en blå i egentlig forstand, men nok af den til, at tonen aldrig virker varm, men klar og en smule distanceret. Det gør den rolig uden at være kold.

På store flader som fronter eller hele møbler viser denne dobbeltnatur sig særligt tydeligt. Med meget dagslys træder det grå i forgrunden og virker saglig, næsten stenagtig. Så snart lyset bliver blødere, om aftenen eller i et rum uden direkte sol, træder den blå undertone frem og giver fladen noget eftertænksomt. Et rum med denne tone forandrer sig dermed i løbet af dagen, men forbliver altid tilbageholdende og aldrig urolig.

Til lyst træ som eg eller ask opstår der en kontrast, som ikke bliver højrøstet, fordi begge sider forbliver dæmpede. På mørkere træ, for eksempel valnød, virker Blågrå køligere og træder klart frem. Metaller som messing bringer en varm modpol ind, mens krom eller rustfrit stål konsekvent fører tonens kølige linje videre. Ved sten, for eksempel skifer eller grå marmor, udviskes grænsen næsten, fordi farveverdenerne kommer hinanden meget nær, og også tunge, matte tekstiler som hør passer godt ind.

Ved siden af Blågrå står der ofte Granitgrå, et trin mørkere, som jorder fladen som sokkel eller til enkelte fronter. Rent hvid er den kombination, der oftest optræder sammen med Blågrå i ordrerne, mere end dobbelt så ofte, som tilfældet ville lade forvente. Den lyser fladen op og giver det grå en klar, næsten nordisk ramme. Antracitgrå påtager sig derimod de små roller, håndtag, fodlister, kanter, og skærper dermed helhedens kontur.

Basaltgrå ligger tæt på Blågrå, men forbliver mere neutral og uden det blå indslag. Jerngrå er mørkere og virker dermed tungere, næsten metallisk. Musegrå tager endelig varmen ud og lægger sig blødere, næsten beige, i nærheden af Blågrå uden at nå dens kølige klarhed. Den, der står mellem disse toner, afgør i bund og grund, hvor meget kølighed og hvor megen vægt fladen skal bære.