RAL 5017 Verkehrsblau

Et skilt ved motorvejen, en cykelstel fra firserne, en værktøjskasse, der allerede har overlevet generationer: Trafikblå bærer denne klarhed i sig, længe før den overhovedet ankommer i et opholdsrum. Det er en blå uden omveje, saglig og samtidig mættet, med en dybde, der aldrig tipper over i det venlige. Den, der vælger denne tone, vil ikke have legesyge, men en beslutning.

På store flader virker Trafikblå bestemt, næsten arkitektonisk. En front eller et møbel i denne tone træder tydeligt frem fra rummet uden at trykke det ned, fordi den blå forbliver kølig og holder afstand. Ved meget dagslys viser der sig en klar, næsten emaljeagtig friskhed, der minder om værksteder og industrihaller. Falder der mindre lys ind, bliver tonen mørkere og tættere, næsten natteblå, og tager noget af rummets nøgternhed uden helt at give klarheden op.

Til lyst, ubehandlet træ stiller Trafikblå sig som en modpol, der gør træets varme endnu tydeligere. På metal, især på stål og aluminium, virker den næsten som en anden hud, fordi begge deler den samme tekniske kølighed. Ved siden af råt sten eller beton opstår et billede, der får én til at tænke på værkstedshaller og gamle fabriksbygninger, mens bløde tekstiler i hør eller groft bomuldsstof jorder tonen og giver den noget hjemligt tilbage.

Et trin dybere, i Safirblå, forstærkes mørket yderligere, hvilket især har virkning på små flader som greb eller smådekorlister. Trafikhvid ved siden af skaber den nødvendige afstand og lader den blå ånde igen, en kombination, der ofte vælges på køkkenfronter og møbler for at fremhæve klarhed. Antracitgrå på greb eller sokler tager den sidste kulde fra den blå og forankrer den optisk i rummet uden at aflede opmærksomheden fra den.

Signalblå ligger tættere på rød, virker dermed lidt varmere og mindre streng end Trafikblå. Capriblå lysner farverummet og bringer en lethed ind, som Trafikblå bevidst mangler. Lysblå bevæger sig endelig i en helt anden retning, venlig og tilbageholdende, mens Trafikblå fastholder sin position som familiens klareste, mest ubønhørlige tone.