RAL 5013 Kobaltblau

Kobaltblå bærer et andet navn, som de fleste siger først: Marineblå. Tonen har dybden fra en aften på havet, uden at tippe over i det sorte. Den virker bestemt, næsten tung, men aldrig kold. På små flader sætter den et accent, der straks får vægt.

På store flader som en hel køkkenfront udfolder Marineblå en rolig tilstedeværelse, der snarere trækker et rum sammen end udvider det. Ved meget dagslys viser den sig som en mættet, næsten fløjlsblød blå tone med et let violet stik. Falder der kun lidt lys ind, for eksempel i en gang uden vinduer, bliver tonen mørkere og rykker tæt på en Sortblå, næsten som en silhuet. Netop det gør den interessant til møbler, som gerne må virke forskelligt morgen og aften.

Sammen med lyst egetræ og børstet messing opstår en kontrast, der gør begge sider roligere, træet varmere og metallet mere ædelt. På fliser i badeværelset møder tonen lys natursten eller marmor og virker dér som en kølig modpol til stenens tekstur. Hør og grov bomuld optager blåtonens dybde og lader den virke mindre glat. Også mat sortmetal, for eksempel på greb, falder uden brud ind i dette billede.

Et trin lysere ligger Violet-blå RAL 5000 ved siden af, som bevarer samme karakter, men lukker lidt mere lys ind. Trafikhvid RAL 9016 er den hvide, der hører til: klar, uden gullig tone, den lader Marineblå stå roligt i stedet for at afbryde den. Antracitgrå RAL 7016 overtager ved greb og sokler rollen som den stille ramme, den holder fladen sammen uden at trænge sig på.

Safirblå RAL 5003 ligger tættere på grøn og virker dermed lidt køligere, mindre natsort end Marineblå. Natteblå RAL 5022 går i den modsatte retning, dybere og mørkere, næsten uden den røde andel, som Marineblå stadig viser. Stålblå RAL 5011 tager varmen fra tonen og lægger i stedet et gråt slør over den, til alle, der foretrækker noget mere afdæmpet.