RAL 5011 Stahlblau

En aften lige før skumringen, når himlen ikke længere er blå og endnu ikke sort: netop der ligger stålblå. Det er en tone med dybde, der ikke har noget højt over sig, men viser tilstedeværelse, så snart man ser den. På en køkkenfront virker den som et roligt anker, på en flisefalde i badeværelset som en lille bugt, hvor man falder til ro. Den har intet køligt i negativ forstand, snarere noget samlet, næsten beskyttet.

På store flader udfolder stålblå hele sin virkning. En komplet køkkenrække i denne tone virker afklaret og klar, aldrig tung, fordi det blå stadig bærer et strejf af lys i sig. Ved megen dagslys viser den skiftende nuancer mellem blå og en dyb grå, næsten som våd skifer. Falder der kun lidt lys ind, for eksempel på en nordside eller om aftenen ved lampelys, rykker den tættere på sortblå og giver rummet en tæt, næsten fløjlsagtig stemning.

Stålblå kan lide materialer med deres eget karakter ved siden af sig. Lyst egetræ bringer varme ind i kølen, mens børstet messing eller antikmessing sætter et ædelt kontrapunkt. På natursten som lys marmor eller travertin virker tonen næsten maritim, på mat skifer derimod meget lukket og rolig. Hør eller groft lodenstof i sandtoner som tekstil ved siden af lader fladen ånde, uden at dybden går tabt.

Tænkt et trin lysere står fjernblå ved siden af, en tone, der har den samme ro, men lader mere lys slippe igennem og egner sig til tilstødende flader, der ikke skal virke så tunge. Trafikhvid er den hvide, der hører til stålblå, klar og uden gulstik, ideel til fuger, rammer eller fodlister, der giver det blå kontur. Til håndtag og sokkelblændere passer antracitgrå, der optager blåets dybde uden at konkurrere med det, en kombination, som i køkkener vælges særligt ofte.

I nabolaget af blå nuancer har Stålblå sin helt egen plads. Sortblå går et skridt videre ind i mørket og virker næsten natsort, mens Gråblå forbliver køligere og mere dæmpet med mindre synlig blå andel. Safirblå er derimod lysere og klarere, næsten lysende i sammenligning, og bringer en friskere, yngre tone med sig. Stålblå ligger lige midt imellem: mørk nok til at give dybde, men stadig tydeligt genkendelig som blå.