RAL 6013 Sivgrøn

Sivgrøn ligger mellem grå og grøn, en tør, næsten støvet tone, der aldrig tipper over i det kraftige. Den har noget dæmpet, som falmet siv i slutningen af sommeren, når farven allerede er mere erindring end stimulus. Denne tilbageholdenhed gør den rolig uden at virke kold. Man kunne sige, at den trækker sig tilbage for at give rummet plads.

På store flader som køkkenfronter eller møbeldøre viser dens dybde sig først rigtigt. Ved meget dagslys virker den blød og næsten grå, med et let grønt skær, der dukker op og forsvinder igen alt efter lysindfald. I aftenlys eller ved kunstig belysning trækker den sig sammen, bliver mørkere og tættere, næsten som en dæmpet olivengrøn. Rum med denne tone virker sjældent højlydte, snarere som et tilflugtssted med karakter.

Til træ passer sivgrøn særligt godt, når det har varme toner, f.eks. eg eller valnød, fordi tonen så viser sin grønne side og ikke driver mod det blålige. Ved messing og børstet guld opstår et roligt samspil, der ikke søger et statement. På sten, især ved lys kalksten eller terrazzo, virker den jordnær og afdæmpet. Tekstiler i hør eller grov bomuld understreger denne naturlighed yderligere.

Under sivgrøn står på siden ofte brungrøn, som er en nuance dybere og varmere og egner sig godt som sokkel eller underskab. Cremehvid, RAL 9001, er den hvide, som de fleste vælger dertil, fordi den dæmper sivgrøns grå undertone og får fronterne til at virke lysere. Til greb og sokler bruges ofte sortbrun, som giver helheden en mørk, næsten jordnær afslutning og skærper møblernes konturer.

Sammenlignet med nabotonerne viser det sig, hvor fine forskellene er i denne familie. Gulgrå ligger tættere på beige og virker varmere, næsten sandet, mens sivgrøn forbliver køligere og grønnere. Olivengrå er mørkere og mere mættet, med en stærkere brunandel, der får den til at virke tungere. Cementgrå undværer til sidst næsten helt grøn og forbliver i den neutrale grå, hvilket får den til at virke mere teknisk og mindre organisk end sivgrøn.